• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Chile eksporterer mere vin end nogensinde før

28. november 2007

Den chilenske vineksport har slået ny rekord i både værdi og volumen. Værdien af vineksporten har oversteget 5,5 mia. kr., en stigning på 30% i forhold til 2006. “De chilenske vinproducenter ser stort på problemerne med den lave dollar og sælger mere både i volumen og i værdi”, udtaler præsidenten for Wines of Chile, Rene Merino.

I det sidste år har Chile eksporteret 335 mill. liter vin, heraf 8 mill. liter til Storbritannien, der er det største marked for chilensk vin. Gennemsnitsprisen er steget 5,4%, så der eksporteres altså dyrere og (forhåbentlig) bedre vine.

En af årsagerne til den kraftige stigning kan skyldes, at der har været tørke i Australien, som derfor ikke har kunnet leve op til efterspørgslen.

Det er dog usandsynligt at væksten kan fortsætte. Lavere investeringer i vinindustrien i Chile kombineret med en fortsat lav dollar og højere løn- og energiomkostninger i landet, lægger en dæmper på optimismen. Chile eksporterer i dag 70% af sin vinproduktion.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine