• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Chateau Quinault solgt til Bernard Arnault fra LVMH

4. september 2008

Chateau Quinault i St. Emilion er blevet solgt til de to milliardærer Bernard Arnault og Albert Frère. Arnault er bagmanden bag luksus-gruppen LVMH og Frère er hans trofaste kompagnon når det drejer sig om vininvesteringer. Den 15,6 ha store ejendom tilføres en portefølje, der også indeholder Chateau Cheval Blanc og naboslottet Chateau La Tour du Pin.

Disse slotte er ejet personligt af parret men Arnault kontrollerer også Chateau d’Yquem, der er en del af LVMH.

Salget har kun taget to måneder og prisen estimeres til at ligge på 8-10 mill. € – der er ikke offentliggjort nogen salgspris.

Sælger af Quinault, Alain Raynaud, som vil fortsætte som konsulent, havde ikke de finansielle midler til at tage Chateau Quinault til det næste niveau, som ville være en klassifikation som Grand Cru Classé. Desuden har frost i 2002, hedebølge i 2003 og hagl i 2004 gjort det økonomisk anstrengt at drive slottet. Raynaud har med 11 års ejerskab skabt en meget flot vin fra et slot, som de fleste ikke regnede for noget.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine