• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Chateau Camensac, 5. Cru, er blevet solgt

5. november 2005

Bordeaux-slottet Chateau Camensac er blevet overtaget af Merlaut familien. Merlaut ejer i forvejen Chateau Gruaud-Larose og Chateau Chasse-Spleen i Medoc. Salgsprisen er ikke offentliggjort men det anslås, at den ligger omkring 90 mill. kr.

Camensac er et 5. Cru slot, der ligger i St.-Laurent lige vest for St.-Julien. De tidligere ejere, brødrene Elysée og Enrique Forner, købte slottet i 1964 og har løbende forbedret både vinmarker og produktionsanlæg. I de bedste år har Camensac fået omkring 90/100 pts. hos de førende skribenter men er aldrig slået rigtigt igennem.

Det er Céline og Jean-Pierre Merlaut, der skal drive Camensac. De driver også Chasse-Spleen, som i dag går for at være et af de bedste Cru Bourgeois slotte i området og som typisk opnår højere priser end Camensac. Det skal parret nu lave om på, så Camensac for alvor kan leve op til sin klassifikation.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine