13. januar 2005

Château Brown, et af de ældste slotte i Bordeaux, er netop blevet solgt. Køberen af slottet i Pessac Leognan er Yvon Mau familien, der via Yvon Mau Negociants er en del af Freixenet-gruppen. Jean-Christophe Mau slår dog fast at Château Brown skal sælges primeur gennem alle negocianter og ikke kun gennem familens eget foretagende. Endvidere gør Mau opmærksom på at slottet er familiens eje og således ikke en del af Freixenet.

En af de mest kontroversielle ønologer, Stéphane Derenoncourt, skal arbejde med Château Brown på de røde vine. Han bruger bl.a. biodynamiske principper og åbne trækar og arbejder også for Château Canon La Gaffelière, La Mondotte, Prieuré Lichine og Yvon Mau’s Château Preuillac.

Château Brown er fra det 12. århundrede og har navn fra den skotske negociant John Lewis Brown. Vinmarkerne blev omplantet i 1970 og det forventes at slottet snart klassificeres i Graves-klassifikationen.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine