Vi har tre hvide, tre røde og to portvine på programmet i denne uge. De tre hvide er alle lavet på Chardonnay. Den ene er australsk og fra et nyt brand: “Yering by Laudrup”, der markedsføres af Laudrup Vin men sælges i Føtex supermarkederne. Vel den første danske mærkevare-vin – det bliver spændende at følge. Selve vinen var dog ikke oppe og ringe, men den skal nok også mere sælges på Laudrups navn end på VinForums kritik ;-).
De to øvrige chardonnay’er er fra Louis Jadot i Bourgogne fra den lidt svære årgang 2008. Den bedste er så klart den dyreste, Clos de Loyse 2008, der er i den lette ende. Harmonisk men uden tyngde.
Tyngde er der til gengæld i de to australske shiraz’er, men begge har dog også en fin harmonerende friskhed. Især Ben Glaetzer Wallace 2007 leverer flot kvalitet til en fornuftig pris og får fortjent 5 stjerner. Ud over Shiraz indeholder den også ca. 25 % Grenache. Den er mellemfyldig til fyldig med lækker frugt og en smag, der nok er intens og frugtig men også har fin balance fra en dejlig friskhed (skjult mineralitet?). Absolut dejlig og meget lækker australier. Den scorer 91/100 pts. og prisen er kr. 139,00 hos Vinens Verden.
Og så er der igen to Colheita-portvine fra Burmester – årgang 1995 og en ældre sag fra 1957. Den første er et rigtigt godt køb, mens årgang 1957 er en suveræn Tawny-portvin i smuk balance. Den er fyldig med flot, moden frugt og en harmoni, der er meget flot og ekstrem elegant. Den er ikke så intens men alkohol, sødme, nøddepræg og friskhed går op i en højere enhed. Meget lækker! Den scorer hele 95/100 pts. og prisen er da også 699,95 v/3 fl. hos Philipson Wine.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() – Yering by Laudrup |
Australien | 2008 | 86 | 99,00 (tilbud 2/149) |
![]() Couvent des Jacobins – Louis Jadot |
Frankrig Bourgogne |
2008 | 87 | 119,00 |
![]() de Loyse – Louis Jadot |
Frankrig Bourgogne |
2008 | 89 | 130,00 |
![]() Noir – Leyda |
Chile | 2008 | 89 | 108,00 |
![]() Dudes Shiraz – Two Hands |
Australien | 2008 | 89 | 99,95 v/12 |
![]() – Ben Glaetzer |
Australien | 2007 | 91 | 139,00 |
![]() – Burmester |
Portugal | 1995 | 90 | 99,95 v/12 |
![]() – Burmester |
Portugal | 1957 | 95 | 699,95 v/3 |