Calvet, en af Bordeaux’ ældste negocianter, er solgt til Grand Chais de France. Grand Chais er ejeren af det kendte mærke JP Chenet.
Calvet har været på udkig efter en køber i nogle måneder, selvom firmaets direktør og mindretalsaktionær, Jack Drounau, efter sigende skulle være imod salget. Det er endnu ikke offentliggjort om han forbliver aktionær.
Siden 2003 har hovedaktionæren i Calvet været H Mounier, den Cognac-baserede ejer af vodkamærket Grey Goose.
Calvet har en 188-årig historie og har været restruktureret flere gange på det seneste for at gøre selskabet profitabelt. Blandt andet er mange ejendomme solgt fra og flere er blevet fyret.
Det har dog stadig stærke mærker som Calvet Reserve, der står stærkt i Storbritannien, Japan og Canada.
Grand Chais de France er en Frankrigs største drikkevarervirksomheder med 300 medarbejdere. Hovedkvarteret ligger i Alsace men lager og produktion ligger i Landiras syd for Bordeaux.