Det er et lidt blandet felt i dag men alle fem vine er dog rødvine. Der er blandt andet en brunello med i testen fra huset Val di Suga, som har været på det danske marked i mange år. Nu har huset skiftet importør og den nye importør markedsfører vinen med, at den er sat ned til halv pris.
I disse internettider lader det sig jo hurtigt afgøre og en hurtig søgning viser, at det faktisk forholder sig sådan. Hos den tidligere forhandler er prisen kr. 279,00, mens den nye, Philipson Wine, sælger den for 139,95 – du skal så købe 12 flasker. Det skal så siges, at der ikke er tale om samme årgange.
Desværre gør det ikke årgang 2008 af vinen bedre, at den er sat ned i pris. Det er bestemt en ok brunello, der kan drikkes her og nu, men heller ikke mere. Men godt den ikke koster 279,00…
Det bedste køb er i den anden ende af prisskalaen og den eneste oversøiske vin i ugens test. Der er tale om en gammel kending, Catena Alamos Cabernet Sauvignon 2011. Men i en lidt anden udgave end den sædvanlige. Det er som om, den er blevet gjort mere “europæisk” i stilen med lidt mindre fylde, saft og fad og en mere rank balance. Og det klæder den.
Det er en mellemfyldig vin med pæn frugt og en smag, der er dejlig harmonisk til den lidt saftige side. Her er bløde tanniner og den slutter pænt langt. Meget vellavet til en yderst fornuftig pris. Den scorer 87/100 pts. og prisen er kr. 49,95 v/12 fl. hos Philipsonwine.com.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() ![]() |
Argentina | 2011 | 87 | 49,95 v/12 |
![]() ![]() ![]() |
Spanien | 2012 | 85 | 49,00 (tilbud) |
![]() ![]() ![]() |
Frankrig Bordeaux |
2010 | 87 | 95,00 |
![]() ![]() ![]() |
Italien Piemonte |
2010 | 85 | 109,95 v/12 |
![]() ![]() ![]() |
Italien Toscana |
2008 | 88 | 139,95 v/12 |