I ugens test har vi fokus på den toscanske Brunello di Montalcino. En vin der de sidste år har været en del i fokus. Ikke på grund af selve vinen men på grund af “skandalen”, hvor flere vinproducenter blev anklaget for at iblande andre druer end Sangiovese i deres Brunelloer. Flere blev “dømt”, men krisen synes overstået og nu fokuseres der igen på vinene.
Som der indirekte bliver skrevet ovenfor er det kun Sangiovese, der må anvendes i en Brunello di Montalcino og selvfølgelig kun fra vinmarker i DOCG-området. Endvidere skal en Brunello lagre 4 år inden frigivelse og er der tale om en Riserva er kravet 5 år. Så for øjeblikket er det årgang 2004 og 2005, der præger markedet og det er da også de to årgange, der er repræsenteret i testen.
Årgang 2004 er udråbt til en rigtig god, klassisk årgang med fremragende vine. Den har da også fået de maksimale 5 stjerner fra Brunello-konsortiet – hvor meget man så end skal lægge i det.
2005 er en vanskeligere årgang med knapt så klassiske vine og sikkert heller ikke så holdbare vine. Til gengæld var alle 2005’erne i denne test meget tilgængelige og dejligt drikkelige nu i modsætning til 2004’erne, der havde mere “bid”. 2005 har fået 4 stjerner hos konsortiet. Så måske skal man drikke 2005, mens man venter på 2004?
Man skal betale for en Brunello af god kvalitet. De almindelige ligger på ca. 200 kr. pr. flaske og opefter. Riservaer er dyrere. Altesinos Brunello i nærværende test er dog en undtagelse. Her er prisen “kun” 129,95 – til gengæld skal du så købe 12 flasker.
Den bedste vin og det bedste køb i denne test er La Poderina Brunello di Montalcino 2004. Den er testet på magnum flaske, som for øjeblikket er på tilbud. Det er en mellemfyldig vin med dejlig frugt og en smag, der er meget tilgængelig og har en flot, rund smag med blød frugt. Der er tannin og syre til stede, men det er meget flot pakket ind. Virkelig lækker og et godt tilbud! Den scorer 93/100 pts. og tilbudsprisen for en magnum er kr. 399,95 (normalpris 699,95) hos Erik Sørensen Vin.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() di Montalcino – Altesino |
Italien Toscana |
2004 | 89 | 129,95 v/12 |
![]() di Montalcino – Poggio Il Castellare |
Italien Toscana |
2004 | 91 | 275,00 |
![]() di Montalcino – il Fortego del Drago |
Italien Toscana |
2004 | 89 | 239,00 |
![]() di Montalcino Riserva Pian Bossolino – Poggio Il Castellare |
Italien Toscana |
2004 | 93 | 375,00 |
![]() di Montalcino – La Poderina |
Italien Toscana |
2004 | 93 | 399,95 Mg.(tilbud) |
![]() di Montalcino – Tenuta di Sesta |
Italien Toscana |
2005 | 90 | 229,95 |
![]() di Montalcino – Poggio Il Castellare |
Italien Toscana |
2005 | 90 | 255,00 |
![]() di Montalcino – La Poderina |
Italien Toscana |
2005 | 91 | 199,95 v/6 |
![]() di Montalcino – CastelGiocondo |
Italien Toscana |
2005 | 92 | 369,00 |