• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Bordeaux slot deklassificerer sig selv

26. januar 2007

Chateau la Dauphine i Fronsac bøjer Bordeaux systemet ved at deklassificere en af sine ejendomme. Det sker for at øge salget af deres mest populære vin.

Chateau Canon de Brem i Canon-Fronsac bliver deklassificeret og bliver fremover en del af produktionen på Chateau la Dauphine. La Dauphine vil også fremstille en 2. vin.

Alt dette sker på trods af, at Canon-Fronsac normalt regnes for at være et bedre område end Fronsac. Årsagen til sammenlægningen forklarer Guillaume Halley, den 29-årige ejer af La Dauphine således:

“Hvert år er Chateau La Dauphine udsolgt, mens vi stadig har lager af Canon de Brem, på trods af, at de stort set kommer fra samme terroir, bliver vinificeret på samme vingård og får samme investering i marketing. Så der må være noget galt med etiketten og navnet. I dag er det slotsnavnet, der er mest vigtigt, så vi vil fokusere på dette.”

La Dauphine var tidligere ejet af Moueix familien fra Chateau Petrus, hvor to forskellige slotte passede godt ind i deres portfølje af vine.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine