• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Bordeaux begynder høsten af de grønne druer i denne uge

23. august 2007

Vinhøsten er så småt ved at gå i gang i Bordeaux. I første omgang er det de grønne druer (til de hvide vine), hvor man starter høsten i denne uge i Pessac Leognan og Entre deux Mers. De grønne druer ser udmærket ud, mens det tilsyneladende står værre til med de blå druer.

En kold, våd sommer har betydet masser af råd og meldug, som især har ramt biodynamiske producenter, der nogle steder har mistet op imod 90% af høsten. De fleste har dog klaret meldugen med en dyr behandling og en stor grøn høst, hvilket betyder, at mængden af vin bliver betydeligt lavere end både 2006 og 2005.

Kvaliteten af de røde (blå) druer afhænger meget af vejret den næste måned. Merlot-høsten forventes at starte i midten af september og med Cabernet Sauvignon og de øvrige blå druer 2-3 uger senere. Men én ting er allerede sikkert. Det er ikke naturen, der sikrer fremragende røde vine i 2007. Det er kun hårdt arbejde i marken og så dygtighed med at træffe de rigtige (og måske dyre) beslutninger i de næste måneder.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine