• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Bordeaux 2010 høsten lille men perfekt

22. september 2010

De første røde druer fra Bordeaux høsten 2010 kom i hus i søndags. Der tales om en “lille men meget god årgang”. De fleste begynder dog først høsten i løbet af næste uge, men de med unge vinstokke og med vinmarker, der modnes hurtigt, høster de næste dage.

I Medoc forventer Paul Pontallier fra Chateau Margaux at starte høsten den 24. september, mens Chateau Haut Bergey i Pessac Leognan allerede har høstet sine yngste Merlot vinstokke. Guy Meslin fra Chateau Laroze i Saint Emilion er meget positiv over høsten: “Jeg kan ærligt sige, at kvaliteten synes større end sidste år. Kunne vi have to store årgange ved siden af hinanden, som med 1989 og 1990? Årgangen vil være præget af tørke med tykt skind, masser af polyfenoler, relativt lavt udbytte med små, koncentrerede druer og et højere syreindhold end sidste år på grund af de kølige nætter.”

I det hele taget ser det ud til, at det er Merlot, der har klaret sig bedst på begge sider af floden med mere smag og bedre syreindhold end sidste år.

 

 

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine