I denne uge står der Barbera på programmet. 32 vine har været gennem testen og med en enkelt med prop ender vi på 31 bedømmelser. Og med priser fra 40 til 250 kr. er der lidt for enhver pengepung.
Barbera er den næstmest plantede drue i Italien efter Sangiovese. Den giver det bedste resultat i Piemonte og derfor er smagningen også koncentreret om denne region, hvor den i øvrigt er den mest udbredte drue. Tidligere var Barbera den vin man drak lokalt, mens man eksporterede de dyrere Barolo og Barbaresco vine, der er fremstillet på Nebbiolo. Barbera-vinen var dengang tynd og lys med en skarp syre – ideel til de simple lokale pasta-retter.
Og syren er der stadig i Barbera-druen, men et større brug af både store som små egefade, har tæmmet den i mange vine. Man kan faktisk tale om to udgaver af Barbera – en med og en uden fad – for vinene smager vidt forskellige. Brugen af fade til Barbera og fremstilling af bedre vine på druen er faktisk en relativ ny foretagelse. Revolutionen startede for godt 20 år siden i 1984, hvor Giacomo Bologna præsenterede sin første årgang af Bricco dell’Uccellone (1982). Dette var en enkeltmarksvin høstet med lavt udbytte, fremstillet på bedste vis og ikke mindst lagret på nye små fade. Mange havde svært ved at tro, at der var tale om Barbera, men vinen kom til at blive forbillede for de mange koncentrerede Barbera’er, der senere er lanceret. Og i dag bruger mange egefade til at blødgøre Barbera’en skarpe syre og tilføre vinen lidt tannin, som ikke naturligt findes i større mængder i druen. (I øvrigt er Bricco dell’Uccellone i årgang 2001 med i testen).
Brugen af (nye) egefade er jo ikke gratis og derfor skal man som regel af med mindst 80-90 kr. for en flaske Barbera, der har fået fad. Men pengene synes givet godt ud, for de gode køb findes i den dyre ende af vores test. Kun en enkelt vin til under 100 kr. har fået 5 stjerner. Det er Orlando Abrigo Vigna Roreto Barbera d’Alba 2005. Det er en mellemfyldig vin med god frugt og en god, behagelig smag, der har rundhed og bløde tanniner. Vinen har en flot balance og fremtræder både rank og blød på samme tid. Den slutter langt, flot og med en skøn blødhed. Den scorer 87/100 pts. og prisen er kr. 75,00 hos Raahauge Shipping.
I den dyre ende er der flere gode køb. Til lige over 100 kr. er der følgende 4 vine, der alle får 5 stjerner:
2004 Barbara d’Alba – Bosco Agostino – kr. 120,00 v/12
2003 Mervisano Barbara d’Alba – Orlando Abrigo – kr. 119,75 v/12
2004 Montebruna Barbara d’Asti – Braida – kr. 109,95 v/12
2004 Caranti Barbera d’Asti – Garitina – kr. 118,00
Ugens to bedste vine skal man betale omkring 200 kr. for. Det bedste køb er Garitina Neuvsent Barbera d’Asti 2003. Det er en mellemfyldig til fyldig vin med flot frugt og en ret intens smag, der har ranke men bløde tanniner. Vinen er godt koncentreret og kan virke lidt voldsom, men det er altså rigtigt godt skruet sammen. Slutningen er ekstrem lækker med intensitet og blødhed. Flot sag! Den scorer 91/100 pts. og prisen er kr. 198,00. Find en forhandler på www.wine.dk.
Og så er der førnævnte Braida Bricco dell Uccellone 2001. Den er mellemfyldig med flot moden frugt og en god intens smag, der er meget harmonisk. Vinen er næsten burgundisk i udtrykket med fine nuancer og en lidt animalsk smag. Den slutter langt, flot og med mange finesser – mangler måske lidt frugt? Men flot vin! Den scorer 91/100 pts. og prisen er kr. 249,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() Nicolao Barbara d’Asti – Terradevino |
Italien Piemonte |
2005 | 84 | 69,96 |
![]() d’Asti – Ca’ Del Matt |
Italien Piemonte |
2003 | 86 | 69,00 |
![]() d’Asti – Terredevino |
Italien Piemonte |
2005 | 81 | 69,00 |
![]() Plena Barbera d’Asti – Pertinace |
Italien Piemonte |
2003 | 85 | 74,75 v/12 |
![]() Luna e i Falo Barbera d’Asti – Terredevino |
Italien Piemonte |
2004 | 85 | 89,95 |
![]() Garitta Barbera d’Asti – Garitina |
Italien Piemonte |
2004 | 87 | 95,00 |
![]() Barbera d’Asti – Bava |
Italien Piemonte |
2002 | 87 | 89,75 v/12 |
![]() d’Asti Superiore – Cavalotti |
Italien Piemonte |
2001 | 83 | 89,75 v/12 |
![]() d’Alba – Dessilani |
Italien Piemonte |
2003 | 83 | 33,33 v/3 (49,95) |
![]() d’Alba – Marchesi di Barolo |
Italien Piemonte |
2005 | 85 | 89,75 |
![]() d’Alba – Virna |
Italien Piemonte |
2001 | 84 | 62,00 |
![]() Barbera d’Alba – Pelissero |
Italien Piemonte |
2004 | 87 | 129,75 |
![]() Roreto Barbera d’Alba – Orlando Abrigo |
Italien Piemonte |
2005 | 87 | 75,00 |
![]() d’Alba – Pelasso |
Italien Piemonte |
2001 | 85 | 75,00 |
![]() Erta Barbera d’Alba – Sinaglio |
Italien Piemonte |
2004 | 88 | 99,00 v/12 |
![]() Barbera d’Alba – Renato Ratti |
Italien Piemonte |
2005 | 83 | 89,95 v/12 |
![]() Barbera d’Alba – Bruna Grimaldi |
Italien Piemonte |
2004 | 87 | 89,00 v/12 |
![]() Boschis Barbera d’Alba – Cavalotto |
Italien Piemonte |
2003 | 88 | 84,53 v/12 (medl.pris) |
![]() d’Alba – Bosco Agostino |
Italien Piemonte |
2004 | 89 | 120,00 v/12 |
![]() Barbara d’Alba – Orlando Abrigo |
Italien Piemonte |
2003 | 89 | 119,75 v/12 |
![]() Bruciati Barbara d’Asti – Cavalotti |
Italien Piemonte |
2001 | 87 | 110,00 |
![]() Barbara d’Asti – Braida |
Italien Piemonte |
2004 | 89 | 109,95 v/12 |
![]() della Fate Barbara d’Alba – Varaldo |
Italien Piemonte |
2001 | 88 | 119,00 |
![]() Barbera d’Asti – Garitina |
Italien Piemonte |
2004 | 89 | 118,00 |
![]() d’Alba – Conterno Fantino |
Italien Piemonte |
2005 | 87 | 109,95 v/12 |
![]() Barbera d’Asti – Cavalotti |
Italien Piemonte |
2000 | 88 | 125,00 |
![]() d’Alba – Pira |
Italien Piemonte |
2004 | 88 | 139,95 |
![]() d’Asti – Bruno Rocca |
Italien Piemonte |
2004 | 88 | 129,00 |
![]() Barbera d’Alba – Marchesi di Barolo |
Italien Piemonte |
2004 | 89 | 149,75 |
![]() Barbera d’Asti – Garitina |
Italien Piemonte |
2003 | 91 | 198,00 |
![]() dell Uccellone Barbera d’Asti – Braida |
Italien Piemonte |
2001 | 91 | 249,95 v/12 |