• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Ballade om den nye St. Emilion klassifikation

28. september 2006

Knapt er blækket tørt på den nye St. Emilion klassifikation før de første skuffelser og angreb melder sig. Nogle fortørnede slotsejere truer sågar med retssager, fordi deres slotte er blevet forbigået eller nedgraderet. Kritikken går især på at reglerne ser ud til at virke på en måde for nogle og på en anden for andre.

Og der er meget på spil. En nedgradering kan betyde faldende priser på både vin og vinmarker og at man måske mister nogle gode distributionsaftaler.

Ejeren af Chateau Figeac, Thierry de Manoncourt, er en af dem, der er meget utilfreds, da hans ansøgning om at blive opgraderet fra Premier Grand Cru Classé B til Premier Grand Cru Classé A blev fejet af bordet med den begrundelse, “at Figeac ikke sælger på det samme (høje) prisniveau som Cheval Blanc eller Ausone (der er de eneste i A-gruppen)”.

“Var Figeac blevet afvist på grund af kvalitet, havde det været til at bære og grine over”, siger Manoncourt. Men han og andre mener, at selvom kommissionen har ret til at bruge prisen som an parameter, så er den ulogisk, da den diskriminerer ejendomme, der fastholder en fornuftigt prisniveau.

I øvrigt blev Grand Cru Classé Chateau Grand Mayne afvist af samme grund ved ansøgningen om opgradering til Premier Cru.

Andre kritikpunkter er også dukket op. Blandt andet at vurderingen sker ved at slottene indsender de sidste 10 årgange til kommissionen. Ejendomme, der har skiftet ejer i perioden og hvor kvaliteten er gået voldsom frem siden skiftet, kan blive straffet for tidligere ejeres dårligere vin. Det er bl.a. overgået Chateau Cadet-Bon, der blev nedgraderet og Bellevue, som på trods af markant fremgang siden Stéphane Derenoncourt ogNicolas Thienpont kom til i 2000 også blev rykket ned.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine