• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • To australske vinmastodonter overvejer fusion

20. januar 2005

De to store australske vinfirmaer Foster’s og Southcorp er måske ved at finde sammen. I sidste uge købte Foster’s 19% af Southcorp for 2,5 mia. kr. og det har sat rygterne i gang. Aktierne blev købt af Oatley familien, som grundlagde Rosemount Estates, der blev overtaget af Southcorp i 2001. Såfremt Foster’s og Southcorp slår sig sammen bliver det verdens 3. største vinfirma kun overgået af de amerikanske Constellation Brands og E.&J. Gallo. Og det får ikke mindre end 38% af hjemmemarkedet Australien.

Og nu har Foster’s så givet et endelig købstilbud til de resterende aktionærer på godt 13 mia. kr. eller 4,17 AUS$ pr. aktie. Mange ser fusionen som et nødvendigt skridt i den tiltagende globalisering og samtidig giver det australierne mulighed for at bevare begge firmaer på australske hænder.

Southcorp ejer bl.a. Penfolds, Lindemans, Rosemount og er verdens 8. største vinfirma. Foster’s er nummer 11 og dets vindivision har blandt andet følgende vinmærker; Beringer, Chateau St. Jean, Etude, Greg Norman, Meridian, Stags’ Leap og Wolf Blass.

 

 

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine