Det er et imponerende felt, der er samlet til ugens tema-smagning af australsk Shiraz. Hele 32 flasker har været igennem testen og ingen havde fejl – det skyldes bl.a. at 20 af flaskerne var forsynet med skruelåg, som jo efterhånden er det almindelige downunder.
Prismæssigt ligger vi relativt højt med kun 7 flasker under 100 kr. og resten over. Til gengæld får man altså stadig utroligt meget vin for pengene i hver eneste flaske. Jeg mindes ikke at have givet et så højt antal stjerner før i en tematest. 13 vine (40%!) har fået de maksimale 5 stjerner – en meget høj andel, men vinene er altså gode til prisen!
At både kvaliteten er høj og priserne er relativt lave i ugens test kan ikke diskuteres. Men det kan vinenes stil og smag til gengæld. Australsk Shiraz er ikke nogen nem vin, når vi bevæger os opad i pris og forlader de mere almindelige, let drikkelige vine.
Shiraz (Syrah) er Australien hoveddrue og udgør en fjerdedel af den samlede vinproduktion. Den trives godt i både kølige områder som varme distrikter og det er især de sidste, der frembringer de største vine. Det er en vin med stor frugt og muskler og en kraftig struktur. Fadlagring, især på amerikansk eg, giver ofte en vanillesødme til vinen, men ellers er det aromaer som brombær, kirsebær, lakrids, peber, mokka og chokolade, der karakteriserer en australsk shiraz.
Og så kommer vi ikke uden om alkoholen. På grund af det varme og tørre klima og en stræben efter meget modne druer kommer alkoholprocenten meget højt op. De fleste ligger omkring 15% – den højste i testen på 17,5%. Smagsmæssigt er dette ikke noget problem, sålænge alkoholen ikke træder frem. Men jeg må indrømme, at jeg holdt flere pauser undervejs i smagningen end jeg plejer. Det er altså tungt at komme igennem. Og så skal man være klar over, at man nok kan få lidt tømmermænd, hvis man skal drikke en flaske Shiraz på 17,5% – så er du advaret!
Som madmæssig partner til australsk Shiraz skal man finde nogle retter, der kan klare den tunge frugt, høje alhokol og kraftige struktur. Så der skal kød på bordet og gerne grillet. Lam og vildt fungerer rigtigt godt, men også oksekød er velegnet.
Som du kan se nedenfor er der en lang række fremragende vine, så det er svært at fremhæve den ene frem for den anden. Jeg nøjes derfor med at skrive lidt om de to bedste vine, da de stilmæssigt ligger meget langt fra hinanden.
Den første er Mollydooker Blue Eyed Boy Shiraz 2007. Her er vi i den absolut tunge og voldsomme ende. Det er en fyldig vin med flot frugt og en kæmpestor intensitet. Her er en enorm fylde og vinen slår nærmest benene væk. Den massive frugt er pakket ind i flere lag og med flotte, bløde tanniner og en perfekt fadlagring. Koncentrationen er dog ikke for alle og enhver og med 17,5% alkohol skal den drikkes med forsigtighed. Men i små mængder er det ekstremt flot! Den scorer 94/100 pts. og prisen er kr. 275,00 hos The Wine Company.
Den anden, Torbreck The Struie Shiraz 2006, er langt mere tilgængelig. Det er en mellemfyldig til fyldig vin med flot, moden frugt og en smag, der er intens men også elegant i det med et næsten mineralsk præg. Her er perfekt balance – vinen bliver aldrig for meget – med en flot integreret fadlagring, der lurer i baggrunden. Og så er slutningen rig og vedvarende. Australsk når det er bedst! Den scorer også 94/100 pts. og prisen er kr. 329,95 hos H.J. Hansen Vin og Magasin.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() Run – Fox Creek |
Australien | 2006 | 87 | 65,00 |
![]() – Deakin Estate |
Australien | 2006 | 85 | 65,00 |
![]() Lackey Shiraz – Kilikanoon |
Australien | 2006 | 88 | 70,00 |
![]() Block Shiraz Viognier – Tyrell’s Wines |
Australien | 2005 | 88 | 89,95 v/6 |
![]() – Warburn |
Australien | 2007 | 88 | 95,00 |
![]() Block Shiraz – Katnook Estate |
Australien | 2005 | 89 | 95,00 |
![]() Footbolt Shiraz – d’Arenberg |
Australien | 2006 | 89 | 99,95 v/6 |
![]() Run Shiraz – Kilikanoon |
Australien | 2005 | 90 | 110,00 |
![]() Shiraz Reserve – Warburn |
Australien | 2004 | 89 | 139,00 |
![]() Cut Shiraz – Heartland |
Australien | 2006 | 91 | 149,00 |
![]() Shiraz – Torbreck |
Australien | 2007 | 89 | 159,95 |
![]() Share Shiraz – Two Hands |
Australien | 2007 | 91 | 149,95 v/12 |
![]() Shiraz – Mitolo |
Australien | 2006 | 89 | 145,00 |
![]() Row Shiraz – Fox Creek |
Australien | 2006 | 88 | 140,00 |
![]() Shiraz Grenache – De Lisio |
Australien | 2005 | 92 | 239,95 |
![]() & Henry’s Shiraz – Hewitson |
Australien | 2006 | 90 | 139,95 |
![]() Aces Shiraz – Peos |
Australien | 2004 | 89 | 149,00 |
![]() Dudes Shiraz – Two Hands |
Australien | 2007 | 90 | 149,95 v/12 |
![]() Laughing Magpie – d’Arenberg |
Australien | 2006 | 91 | 169,95 (tilbud) |
![]() – Samuel’s Gorge |
Australien | 2006 | 90 | 180,00 |
![]() Shiraz – Glaetzer |
Australien | 2006 | 92 | 199,00 |
![]() Impersonator – Two Hands |
Australien | 2006 | 89 | 199,95 v/12 |
![]() Shiraz – Kilikanoon |
Australien | 2005 | 92 | 249,00 |
![]() Garden Shiraz – Two Hands |
Australien | 2006 | 90 | 249,95 v/12 |
![]() & Edwards Garden – Two Hands |
Australien | 2006 | 91 | 249,95 v/12 |
![]() Shiraz – Rolf Binder |
Australien | 2004 | 93 | 299,95 |
![]() Garden Shiraz – Two Hands |
Australien | 2006 | 89 | 249,95 v/12 |
![]() Eyed Boy – Mollydooker |
Australien | 2007 | 94 | 275,00 |
![]() Shiraz – Mitolo |
Australien | 2007 | 92 | 295,00 |
![]() Reserve – Fox Creek |
Australien | 2004 | 92 | 299,00 |
![]() Struie Shiraz – Torbreck |
Australien | 2006 | 94 | 329,95 |
![]() Shiraz – Kilikanoon |
Australien | 2005 | 93 | 399,00 |