Tørke og streng frost kan betyde, at op imod en fjerdedel af den australske vinhøst mistes. Og at millioner af australske dollars tabes. Tørke har allerede reduceret høsten med 15% og frost i den sydøstlige del har taget yderligere 10%. En normalhøst i Australien er på omkring 2 millioner tons og 500.000 tons kan være ødelagt allerede nu.
Et 500.000 tons tab vil betyde 375 mill. liter mindre vin eller ca. 40% af det overskud på 900 mill. liter, som Australien har opbygget. Så selvom det vil mindske overskudsproduktionen vil det ramme hårdt på de små vinproducenter, der allerede har haft nogle hårde år med faldende priser.
Især Limestone Coast er hårdt ramt, idet 30% af høsten er ødelagt. I det varme Barossa Valley er det kun omkring 7%.
På grund af tørken er der lagt restriktioner på vandingstilladelser.