Den franske regering har tilladt en omstridt artiskok-drik, selvom den måske kan tilskynde til spritkørsel. Produktet kaldes “Security Feel Better” og består først og fremmest af artiskok-juice. I følge producenten hjælper juicen til at forbrænde alkohol i blodet 6 gange hurtigere end normalt.
Effekten er ikke klinisk bevist men et forsøg, hvor en mand drak en whisky efterfulgt af en flaske rødvin og en likør, viser at der måske er noget om snakken. Han blev målt med 187 mg alkohol i blodet før han indtog Security Feel Better men kun 80 mg 40 minutter senere.
Medicinske eksperter er kritiske, mens alternative “healere” hævder at artiskok kan forbedre leverens “renselsesproces”. Men at drikke og køre forbliver nok stadigt en dårlig cocktail – artiskokker eller ej.