• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • 3 kendte slotte deklassificeres i Bordeuax

15. oktober 2000

De franske vinmyndigheder, Institut National des Appellations d’Origine (INAO), har deklassificeret 3 vinslottes år 2000 vinhøst efter de har anvendt plastik til at beskytte vinmarkerne mod regn. Der er tale om kultslottet Château Valandraud i St. Emilion og Château Fontenil og Chateau de Carles i Fronsac. I stedet for den sædvanlige Appellation d’Origine Controlee, må disse slotte kun anvende Vins de Table på deres årgang 2000 vine.

Den kendte ønolog Michel Rolland ejer Château Fontenil og er dybt skuffet og forundret over beslutningen. Til WineSpectator fortæller han, at plastikken spredes ud ved foden af vinstokken for af vinen ikke skal få for meget vand og blive udtyndet. Det er en dyr metode og forbedrer vinen.

INAO svarer, at beslutningen er truffet på grund af en bekymring om at sådanne metoder kan ændre karakteren af terroir, som jo er meget vigtigt i Frankrig. INAO er af den opfattelse, at de bedste vine i Frankrig skal produceres på traditionel vis.

På Valendraud tager man beslutningen helt roligt og vil højst sandsynligt sælge vinen dyrere end årgang 1999, på trods af, at den kun er en Vins de Table…

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine