• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • 12 australske vinproducenter går sammen om at markedsføre kvalitetsvin

21. august 2009

Tolv familieejede vinproducenter vil ændre omdømmet af australsk vin. Den stigende internationale kritik af, at Australien kun producerer billig supermarkedsvin vil de 12 producenter forsøge at ændre. De kalder sig “Australia’s First Families of Wine” og sælger tilsammen for omkring 1 mia. $, hvilket svarer til en femtedel af al australsk vin, så familierne har en vis gennemslagskraft.

Gruppen vil anvende mellem 500.000 og 600.000 $ om året på at markedsføre deres bedste vine i det højere prissegment. Kampagnen starter i Storbritannien næste år og vil derefter sprede sig til de største markeder i Australien, USA og Kina.

Medlemmerne er Yalumba Wines, Brown Brothers, Campbells, d’Arenberg, De Bortoli, Henschke, Howard Park, Jim Barry, McWilliam’s, Tahbilk, Taylors og Tyrrell’s. For at blive medlem af gruppen skal familien have ejet vinfirmaet i mindst to generationer, have stærke vin-brands, som kan mønstre en 20 årgangs vertikalsmagning og have ejerskab af vinmarker, der er over 50 år gamle.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine