Ugens tema er Sangiovese uden for Italien. Og selv om jeg selv har smagt adskillige gode Sangioveser, der ikke er fremstillet i Italien, kom de desværre ikke frem til dagens test. Det er (stadig) en lille niche. I det hele taget har italienske druer det med at blive hjemme. Heller ikke Nebbiolo findes i stort antal uden for Italien, mens Barbera klarer sig noget bedre, især i Argentina.
Så ud over de 4 Sangiovese-vine er testen suppleret med 6 hvidvine – vi nærmer os jo sommeren, omend det er svært at se udenfor.
En af de producenter, der har kastet sig over Sangiovese, er chilenske Errazuriz. De har to vine med i dag og begge er glimrende vine. Den bedste er Errazuriz Single Vineyard Sangiovese 2004. Den er mellemfyldig med god frugt og en ret krydret og temmelig tanninrig smag. Her er dog også en flot balance med en velintegreret fadlagring. Slutningen er lang og god. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 129,75 hos H.J. Hansen Vin.
Af de seks hvidvine falder dysten ud til fordel for Josmeyer Pinot Blanc 2005 fra Alsace og Peos Chardonnay Unwooded 2005 fra Australien. Begge er friske, frugtige og enkle i stilen og meget behagelige at drikke – perfekte sommervine. De scorer begge 87/100 pts. og prisen kr. 89,00 hos henholsvis Vinens Verden og Haller Vine.
| Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
Blanc – Josmeyer |
Frankrig Alsace | 2005 | 87 | 89,00 |
Sauvignon Blanc/Chardonnay – Del Fin Del Mundo |
Argentina | 2005 | 83 | 39,95 v/12 |
Blanc – Santa Ema |
Chile | 2005 | 84 | 59,95 v/12 |
Blanc – Morgenhof |
Sydafrika | 2005 | 86 | 74,00 |
– Kahurangi |
New Zealand | 2004 | 86 | 109,95 v/12 |
Unwooded – Peos |
Australien | 2005 | 87 | 89,95 |
– Prahova Valley |
Rumænien | 1999 | 84 | 65,00 |
– Errazuriz |
Chile | 2004 | 87 | 89,75 |
– Falernia |
Chile | 2003 | 84 | 49,00 |
Single Vineyard – Errazuriz |
Chile | 2004 | 89 | 129,75 |

