• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Microsoft stopper online vinannoncer i Frankrig

29. maj 2008

Microsoft fjerner alle online AdCenter-annoncer, der er vin-relateret, i Frankrig. Microsoft fastslår, at det ikke er lovligt at annoncere online for alkohol-produkter, som en fransk appelret tidligere i år slog fast. Retten udtalte, at Heineken’s franske website var i modstrid med lovgivningen om ikke at anvende Internettet til at reklamere for alkohol.

Microsoft AdCenter i France har emailet alle sine vin-klienter og fortalt, at søgemaskine annoncering og anden online annoncering stoppes ved udgangen af denne måned.

AdCenter er Microsofts bud på indholdsmarkedsføring, som nok er mest kendt fra Google’s Adwords. Annoncerne vises enten i søgemaskiner på bestemte søgeord eller ved at indholdet på en hjemmeside svarer til en annonce.

Hverken Google eller Yahoo, der driver en lignende service, har afgjort om de også stopper deres alkohol-annoncering. Men det ventes, at de følger efter.

Mange mindre vin-virksomheder lever næsten udelukkende af disse annoncer, bl.a. små domainer, der nu får svært ved at tiltrække turister til deres vingård.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine