20. december 1999

Traditionen tro har det amerikanske vinblad WineSpectator udarbejdet deres årlige Top 100 over de bedste, nylancerede vine, de har smagt i løbet af året. Listen er i år meget amerikansk, idet hele 40 af de 100 vine er fra “over there”.

Årets vinder er en Cabernet Sauvignon Cinq Cépages 1996 fra Chateau St. Jean i Sonoma. Den har tidligere fået 95 point og koster i USA $28. Chateau St. Jean ejes af Beringer Wine Estates, der i Danmark importeres af WineSelection. På grund af efterspørgelsens vanskeligheder, eksporteres denne vin ikke, oplyser Jens Helmbæk fra WineSelcetion. Men måske bliver der mindre partier frigivet i løbet af i år.

Nr. 2 på listen er en “klassiker” – nemlig Opus One 1996 fra Mondavi/Mouton Rothschild’s joint venture i Napa. Den har en lidt højere rating, 96 point, men er til gengæld også dyrere. Opus One importeres i Danmark af WineSelection.

På de 10 første pladser er der kun tre ikke-amerikanske vine; Cepparello 1997 fra italienske Isole e Olena på en 3. palds og de to St.Estephe vine, Château Montrose (nr. 8) og Château Cos d’Estournel (nr. 10).

Du kan se hele listen på http://www.winespectator.com.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine