5. april 2001

Den største amerikanske (og sikkert også verdens største?) internetforretning med vin, Wine.com, måtte i mandags fyre 160 af 245 medarbejdere. Det skete for at undgå en truende konkurs, da en plan for yderligere finansiering faldt på gulvet.

Wine.com har brugt mere end 150 mill.$ eller over 1 mia. danske kroner på at blive den førende online vinhandler, men er nu løbet tør for kontanter og har svært ved at betale regningerne, skriver The Press Democrat. Selvom ledelsen tror på, at det nok skal lykkes at finde en redningsplan, så er Wine.com ramt af den generelle nedgang for alle DotCom virksomheder. En af investorerne i Wine.com er Amazon.com og efter aktiefaldet har de også svært ved at generere penge til yderligere ekspansion.

Selvom salget af vin på Internettet stiger – både i USA og i Danmark – går det langsommere end mange havde ventet og derved går der længere tid til Internetvirksomhederne kan vise overskud. Nogle mener også at Wine.com har forsøgt at vokse hurtigere end godt er. Da de startede som Virtual Vineyards i 1994 gik det stille og roligt, men meget sikkert fremad. Efter overtagelse af Wine.com og WineShopper.com har ekspansionen muligvis været for kraftig.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine