23. maj 2008

Så er vi endelig nået til smagningen af siciliansk vin. Testen er delt i to, så vi i denne uge tager vinene til over 100 kr. og i næste uge, de lidt billigere af slagsen.

Jeg må indrømme, at jeg går ind til smagningen uden det store kendskab. Dog har det ikke undsluppet min opmærksomhed, at mange vinhandlere har suppleret med siciliansk vin i sortimentet inden for de sidste par år. Så noget må jo røre sig på øen, der ellers er mest kendt for sin mafia.

Mit eget manglende kendskab er også årsagen til, at vi starter med de dyre vine. Det giver en indikation af, hvad distriktet kan præstere og frembringe, når pengene ikke er en begrænsning.

Sicilien er Italiens tredjestørste vinregion. Regionen har før i tiden været kendt for kedelige og industrifabrikerede vine men i 90’erne skete der en heftig udvikling og en masse nye vine kom på markedet. Selvom øen har et varmt klima, så gør de mange bjerge, at det er muligt at plante i højden, hvor det er køligere og hvor forskellen mellem dag- og nattemperatur er stor – til gavn for vinen.

Sicilien har mange lokale druesorter, men den mest udbredte er Nero d’Avola, som enten alene eller sammen med andre druer, står bag de bedste vine fra området. Også de internationale druer; Cabernet Sauvignon og Merlot er begyndt at dukke op på Sicilien.

I dagens test er der en hvidvin og otte rødvine. Det er gode og pæne vine, uden vi kommer helt op og ringe. For prisen følger bestemt også med. Og konkurrencen fra mere kendte distrikter er stor, når vi bevæger os i priskategorien over 100 kr. Ingen af vinene er således i nærheden af 5 stjerner, hvilket egentlig skuffer mig lidt. Jeg havde troet, at vi skulle have value-for-money. Men måske det kommer, når vi ser på de billigere vine?

Ugens bedste vin er dog god! Det er Abbazia Santa Anastasia Litra 2004 fra det centrale Sicilien. Den er lavet på Cabernet Sauvignon og det giver en mellemfyldig vin med enorm stor frugt og en meget intens smag, der er potent, men blød i udtrykket. Her er flotte, store og bløde tanniner og vinen er fyldt med sol og varme men i god harmoni. Virkelig flot, koncentreret vin med en fornem lang slutning. Den scorer 92/100 pts. men prisen er også kr. 375,00. Find en forhandler på www.wine.dk.

Navn Region Årgang Score Pris
Biancodicaselle
– Benanti
Italien 2006 88 117,00
Nero
d’Avola – Feudo Montoni
Italien 2005 88 109,95
Passomaggio
– Abbazia Santa Anastasia
Italien 2005 87 115,00
Virtuoso
Syrah – Casa Girelli
Italien 2005 88 107,63
v/12
Nero
d’Avola Vrucara – Feudo Montoni
Italien 2005 89 229,95
Rossodiverzella
– Benanti
Italien 2004 87 119,00
Montenero
– Abbazia Santa Anastasia
Italien 2004 90 198,00
Passopisciaro
– Tenuta di Trinore
Italien 2006 89 299,00
Litra
– Abbazia Santa Anastasia
Italien 2004 92 375,00

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine