9. februar 2007

I disse uger drager tusindvis af danskere på skiferie til Østrig. Så hvad er mere naturligt end at se lidt nærmere på vinene fra dette Alpeland, som besøges af så mange danskere. Fra mine egne skiferier i Østrig har jeg da også bemærket, at vinen, der serveres på restauranterne, er gået klasser op de sidste 5-10 år. Og det gælder både den hvide vin, men specielt rødvinene.

I Danmark er Østrig stadig et lille vinland. Det er ikke blandt de største 14 vinlande og figurerer således kun i statistikken under “Andre lande”. Men mange vinimportører er efterhånden ved også at have et enkelt østrigsk vinhus i porteføljen, så det skærper selvfølgelig interessen. Og det er ikke i den lave ende af prisskalaen, vi skal finde de østrigske vine. Det starter omkring de 75 kr. og opefter. Men så får man til gengæld også meget vin for pengene.

Østrig er især stærk på de hvide vine, men man behøver ikke at gå uden om de røde. De (røde) har gennemgået et fantastisk kvalitetsløft og fås lige fra de meget frugtige til luksuscuveer med en god gang fad. Men de har et fællestræk, der er nok så væsentligt – de er dejlig kølige og balancerede med et relativt beskedent alkoholindhold.

I vores test af 14 østrigske vine er der tre, der opnår 5 stjerner for et særligt godt forhold mellem pris og kvalitet. Og det falder så heldigt ud, at det er en hvidvin, rødvin og en dessertvin. Så har du drikkevarerne til en god østrigsk middag. Og du behøver jo ikke, at lave schnitzel og knödel til…

Nigl Grüner Veltliner Senftenberger Piri 2005 er en mellemfyldig vin med flot frugt og en lækker sprød smag, der dog også er dejlig rund i det. Vinen har en meget flot balance og en lille smule mineralitet, der gør den yderst lækker og perfekt til mad. Den slutter langt, behageligt og med et let syrepift. Stor vin til prisen. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 109,00 v/12 fl. hos Barrique Vin.

Tschida Cuveerot 2003 er fremstillet på 50% Zweigelt og 50% Cabernet Sauvignon. Den er mellemfyldig med moden frugt og en ret blød og meget behagelig smag, der givet har fået lidt fad. Her er dog en fin balance og en god kombination mellem Zweigelts friske frugt og Cabernets lidt tørre tanniner. Slutningen er blød, lang og med et let sødmefyldt strejf. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 108,00 hos Cappa Vin.

Tschida Sämling Beerenauslese 2004 er en fyldig vin med lækker, sød frugt og en enorm intens nødde/orange smag, der er meget lækker og koncentreret sød. Men også med en god frisk syre. Det er meget harmonisk og smager utroligt godt. Slutningen kunne dog godt være lidt længere, men det ændrer ikke ved at det er en dessertvin i topklasse. Den scorer 91/100 pts. og prisen er kr. 139,00 for ½ fl. hos Cappa Vin.

Navn Region Årgang Score Pris
Riesling
Terrassen – Rainer Wess
Østrig 2005 88 109,75
v/12
Grüner
Veltliner Rothenhof – Rainer Wess
Østrig 2005 85 59,75
v/12
Grüner
Veltliner Gärtling – Nigl
Østrig 2006 85 75,00
v/12
Grüner
Veltliner Terrassen – Rainer Wess
Østrig 2004 88 109,75
v/12
Grüner
Veltliner Senftenberger Piri – Nigl
Østrig 2005 89 109,00
v/12
Grüner
Veltliner Ofenberg – Johann Topf
Østrig 2005 90 189,75
Zweigelt
– Tschida
Østrig 2005 87 84,00
Blaufränkisch
– Monde
Østrig 2005 86 79,00
v/12
Cuveerot
– Tschida
Østrig 2003 89 108,00
Granat
– Johann Topf
Østrig 2002 89 189,75
Muskat
Ottonel Auslese – Tschida
Østrig 2005 87 87,00
Sämling
Beerenauslese – Tschida
Østrig 2004 91 139,00
(½ fl.)
Chardonnay
Beerenauslese – Tschida
Østrig 2004 88 139,00
(½ fl.)
Welschriesling
Eiswein – Tschida
Østrig 2005 90 178,50
(½ fl.)

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine