• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Usikkerhed omkring hvor vin stammer fra

12. april 2002

De fleste historikere har været enige om, at vinfremstilling havde sin oprindelse i Kaukasus mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav. Dette sår en gruppe genetikere nu tvivl om i en ny undersøgelse, skriver WineSpectator. De mener, at evnen til at fremstille vin er opstået flere steder i Europa og det vestlige Asien på samme tid og over en længere periode. Undersøgelser af “vilde” vinstokke og kultiverede vinstokke fra samme område viser at de har samme DNA og at de kultiverede vinstokke derfor højst sandsynligt er afkommere af vilde vinstokke og ikke af vinplanter, der er bragt ind i området. De første ens vilde og kultiverede vinstokke blev fundet i Spanien og dernæst i Grækenland, men her var druerne meget større og helt anderledes end dem i Spanien.

En arkæologi-professor anser dog resultatet af undersøgelsen for misvisende og holder fast i, at vin har sin oprindelse i Kaukasus og er udbredt derfra. Vi må afvente og se hvem der får ret…

 

 

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine