• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Tyskland har langt om længe fået en ny klassifikation

3. oktober 2002

Tyskland har efter mere end 10 års planlægning nu fået en ny klassifikation af de bedste vine. Det er VDP (Verband Deutscher Prädikatsweingüter), der har introduceret klassifikationen. Det har taget lang tid, da den nye klassifikation gør op med den ensartethed og lighed, der ellers har præget tysk vinpolitik. I alle vinregioner har lokale kommiteer udvalgt de druer og vinmarker, der kan komme ind under klassifikationen. Vinene skal enten være tørre eller ædelsøde (dessertvine) og udbyttet skal holdes meget lavt. Lever vinene op til det og kan de gå igennem et lokalt smagspanel, har de ret til at kalde sig Grosses Gewächs.

Desværre må man ikke skrive Grosses Gewächs på etiketten, så det bliver svært for forbrugerne at adskille disse vine fra andre. Man overvejer at sælge vinene med en speciel farve på vinkapslen eller måske i en særlig flaske. Klassifikationen er kun mulig for vinproducenter, der i forvejen er medlem af VDP.

 

 

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine