• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Top Alsace producent går over til kapsler

24. februar 2003

Alsace-producenten Jean-Pierre Frick i Pfaffenheim har annonceret at alle hans vine vil blive lukket med kapsler, startende med 2002 årgangen. Det skriver Decanter.com. Frick er en af pioneerne bag organiske vine i Frankrig og han er af den opfattelse at kapsler vil blive accepteret af forbrugerne, når de på den måde undgår at vinen får prop.

Kapsler er jo mest kendt fra øl og sodavand, men de anses for at være meget effektive – også til vin. Og så undgår man de problemer, der desværre er med kork. 5-10% af alle vine anses i dag for at have “prop-smag”. Frick vil ikke forsøge sig med skruelåg, som mange oversøiske vinproducenter ellers er gået over til, da skruelåg har et dårligt image i Frankrig.

I følge Frick vil kapslerne være med til at øge levetiden for vine i halve flasker, give dem bedre beskyttelse under transport og ikke have nogen negativ indflydelse på vinens evne til at lagre på flaske.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine