Det engelske supermarked Tesco har fundet et nyt hemmeligt smagevåben – super-følsomme gravide kvinder. I løbet af 6 måneder vil Tesco hyre gravide kvinder blandt sine kunder for at smage vinprøver i forretningernes smagelokaler. Ideen er opstået da gravide kvinder typisk er mere følsomme, når det angår smagløgene. Og selv om det ikke er videnskabeligt bevist, tror Tesco at kvinderne kan medvirke til at højne kvaliteten af vinsortimentet.
Ideen er ikke blevet godt modtaget i videnskabelige kredse, der mener det hele er et PR-stunt. Andre mener, at historien først skulle have været offentliggjort den 1. april…