• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Stigende interesse for tysk vin i Danmark

22. marts 2002

Der var en stigning på knap 25% i antallet af besøgende i forhold til sidste år, da Det Tyske Vinkontor i Danmark d. 11. og 12. marts præsenterede over 200 vine på Børsen. Knap 1300 vininteresserede lagde vejen forbi, heraf over 700 forbrugere.

Det er med allerstørste tilfredshed, at leder af vinkontoret, André Minier, konstaterer, at Den tyske Vinmessen på Børsen er en af de sikre forårsbebudere. Marts er måneden hvor vi genopdager hvidvinen, efter at den danske vinter i høj grad har appelleret til rødvin. På rødvinsfeltet er Tyskland imidlertid også godt med. 26% af den producerede vin er rød, primært på Spätburgunder, bedre kendt som Pinot Noir.

Den klassiske, tyske drue er stadig Riesling.

Sprød, blomsteragtig, med en perfekt balance mellem syre og sødme, sådan er en Rieslingvin. Ren frugtsmag, modne stikkelsbær, abrikos og ind imellem figner og ananas og en lang eftersmag. Det kunne bl.a. opleve på 23 borde med et væld af tyske kvalitetsvine. Over 21% af de tyske vine laves på Rieslingdruen, og andelen stiger.

Trocken i fokus

Det var Riesling, Trocken-vine, der var i fokus på messen i år, lige fra kvalitetsvin til Auslese. Over 50% af vinene var gæret ud og havde dermed betegnelsen “tør”. I Tyskland lader man 20% af vinene gære ud i dag, så de ikke har det søde præg, der i mange år har kendetegnet tyske hvidvine. De er dog ikke knastørre og de har ikke det egetræ, som bruges alle andre steder. De fleste tyske vine er modnet på fad, men er ikke – som mange franske og New World-vine – gæret og modnet på nye, små barriques.

Ædelsøde vine

Det store trækplaster på messen var de ædelsøde vine og producenter og importører ved mange borde stillede op med både Auslese og Eiswein, og i modsætning til tidligere år, var det vine på den klassiske Riesling-drue.

Classic

Classic er den nye kvalitetsbetegnelse for tørre tyske vine og de var rigt præsenteret på messen. Alle de klassiske, tyske druer var repræsenteret sammen med Pinot’erne. Den mest populære Classic-vin var lavet på Grauburgunder (Pinot Gris), der producerer en helt perfekt vin i balance mellem fedme, fylde, parfume og frugtsyre. Messen var begunstiget af, at den dygtige sommelier, Henriette Hansen fra Restaurant “Le Sommelier”, præsenterede Classic-vinene.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine