En spansk-ledet gruppe har indledt et projekt for at udvikle et instrument, der kan teste korkpropper for trichloroanisole – det kemiske stof, der giver “korksmag” i vine. Gruppen har fået støtte af EU og består af Universitetet i Rioja, to vingårde fra Rioja; Alicia Rojas og Santiago Ijalba samt en portugisisk korkproducent, Tapitalia-Rolhas. Målet er at udvikle et instrument, som de fleste vinproducenter har råd til og som kan checke korkpropperne inden de bliver sat i flaskerne. Den første prototype forventes færdig om ca. 2 år.