9. september 2006

Med en enkelt propvin er der 8 anmeldte vine i ugens test. Og den bedste vin, som også får 5 stjerner er såmænd fra Tunesien. Ja, dette nordafrikanske land kan godt producere vin! Og glimrende vin inspireret af den tidligere koloniherre Frankrig.

Kurubis Soltane 2005 er fremstillet på de sydfranske druer Syrah, Carignan og Mourvedre. Det er en mellemfyldig vin med god frugt og en smag med både tannin og fasthed. Vinen er let krydret men meget harmonisk og med en god rank struktur. Slutningen er meget lækker med krydderi, blødhed og en let sødme – og så er den lang. Spændende og absolut flot, lidt rustik vin. Den scorer 87/100 pts. og prisen er kr. 75,00 v/6 fl. Den fås hos Vinmand.

Skal man holde store fester eller blot have en god hverdagsvin en gang imellem synes jeg, at det er rart med “et par”. Altså en hvidvin og rødvin fra samme producent og pris. Sådan et par er med i dagens test. Det er spansk og hedder El Prado. Den hvide, fremstillet på Macabeo og Chardonnay, er en virkelig god vin, som jeg giver 85/100 pts. Den røde, fremstillet på Tempranillo og Cabernet, er næsten ligeså god og absolut velsmagende. Den er får 84/100 pts. Men det bedste er prisen. For den er nemlig kun kr. 35,00 pr. fl., hvis man køber 6 fl. Find en forhandler på www.wine.dk.

Navn Region Årgang Score Pris
Chateau
de La Ragotière – Chateau de La Ragotière
Frankrig 2003 86 74,75
Macabeo/Chardonnay
– El Prado
Spanien 2005 85 35,00
v/6
Chardonnay
– Antonutti
Italien 2005 81 51,00
Tempranillo/Cabernet
– El Prado
Spanien 2005 84 35,00
v/6
Quinta
Hinojal – Bodega Casto Pequeno
Spanien 2003 84 56,00
Crianza
– Miralmonte
Spanien 2002 86 69,95
v/12
Blue
Label Shiraz – Delicato
USA 2004 85 60,00
Soltane
– Kurubis
Tunesien 2005 87 75,00
v/6

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine