For kun anden gang i historien kan man købe Château d’Yquem en primeur. Og Sauternes-vinene er blandt de første, der har lanceret priser på 2003-årgangen, som kvalitetsmæssigt er helt i top i Sauternes. Priserne er kun steget en smule i forhold til årgang 2002, som ikke hører blandt de bedste i området. Til gengæld er priserne lavere end årgang 2001, som går for at være en super-årgang i Sauternes. En af årsagerne til den moderate prissætning kan være den svage dollar, der gør det svært at sælge vinene på det vigtige amerikanske marked.
En anden årsag kan være, at vinfolkene i Bordeaux er ved at finde ud af, at konkurrencesituationen på vinmarkedet er en anden end den var for 10-15 år siden og at kunderne søger et andet sted hen, hvis priserne bliver for ublu. Den er der dog ikke så mange, der tror på…