Kultvinen Sassicaia har været så udsat for forfalskninger, at producenten nu strammer op på sikkerheden. Fremover vil flaskerne blive fremstillet med en indgravering af vingårdens navn, Tenuta San Guido. Dette skridt tages efter den seneste svindelsag i julen 2003, hvor 12 personer blev arresteret for at have forfalsket 20.000 flasker af årgang 1994. Tidligere har der været sager, hvor det også drejede sig om årgang 1994 og 1995.
Sassicaia overvejer også at indføre en speciel printteknik til etiketten og endda at tilføje en lille mikrochip i hver etiket.