3. september 2007

På nær en enkelt spansk hvidvin i sidste uge, har der været langt mellem de rigtigt gode køb i VinTesten de seneste uger. Det bliver der lavet om på i denne uge, hvor hele tre ud af syv vine får 5 stjerner og de resterende 4 stjerner. Der er således tale om lutter gode køb – det er mere ens personlige smag og pengepung, der er afgørende.

De tre vine med 5 stjerner er alle oversøiske med to fra Chile og en enkelt fra Australien. Den bedste af dem er Errazuriz Max Reserva Cabernet Sauvignon 2005. Det er en mellemfyldig vin med flot frugt og en dejlig intens smag. Her er flotte bløde tanniner og en ristet fadlagring, der er velintegreret og markant. Den slutter langt og med et lækkert udtryk. Den smager bare godt og er supergod til prisen. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 99,75 hos H.J. Hansen Vin og Magasin.

En anden anbefalelsesværdig chilener er Santa Ema Syrah Barrel Select 2004, som er mere afdæmpet i denne årgang end tidligere. Den er mellemfyldig med god frugt og en flot, lidt kraftig smag fyldt med mokkanoter og bløde tanniner. Det er frugten og fadet, der dominerer i en oversøisk men flot balanceret stil. Den scorer 87/100 pts. og det er ret godt til prisen på kr. 69,95 v/12 fl. hos Wine Group.

Den tredje stjernevin er australske Schild Estate GSM 2006. Den er mellemfyldig til fyldig med megen moden frugt og en koncentreret og lidt varm smag. Her er stor blødhed og en pæn syre men også en lidt kraftig alkohol. Slutningen er mellemlang med blødhed og lidt sødme. Men til prisen er der altså tale om en stor vin! Den scorer 88/100 pts. og prisen er kr. 79,95 v/12 fl. hos Vintjeneren.

Navn Region Årgang Score Pris
Clos
de Beyliere – Didier Cornillon
Frankrig 2005 85 66,66
v/6
Laforet
– Joseph Drouhin
Frankrig
Bourgogne
2005 87 99,75
Garnacha
– Legado Munoz
Spanien 2005 84 49,95
v/12
Syrah
Barrel Select – Santa Ema
Chile 2004 87 69,95
v/12
Max
Reserva Cabernet Sauvignon – Errazuriz
Chile 2005 89 99,75
Tusk
‘n Red – Mendocino Wine Company
USA 2004 88 110,00
GSM
– Schild Estate
Australien 2006 88 79,95
v/12

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine