Robert G. Mondavi, manden der mere end nogen anden satte californisk vin på landkortet, er trådt tilbage som formand for Robert Mondavi Co. efter mere end et halvt århundrede i vinbranchen. Den 88-årige grundlægger af firmaet vil nu hellere være en slags ambassadør for firmaet overlader nu roret til sine to sønner, Michael og Tim Mondavi. Michael Mondavi bliver ny formand, Tim Mondavi næstformand og Gregory Evens bliver President og CEO.
Robert Mondavi er født ind i vinbranchen, idet hans far ejede Charles Krug Winery i Californien. Robert og broderen Peter arvede vingården, men efter en kraftig familiestrid i 1965 forlod Robert Mondavi Krug og startede sit eget firma, der sidenhen næsten er blevet synonymt med vin fra Californien.