Som i sidste uge holder denne uges vine et ualmindeligt højt niveau! Det er da heller ikke helt billige vine med 5 til 100 kr. eller derover og kun en enkelt til 60 kr. Letizia Syrah 2005 til 60 kr. er endda meget tæt på at løbe med 5 stjerner, men får 4 store.
To vine har et absolut topforhold mellem kvalitet og pris. Især Alain Jaume Clos de Sixte 2005 fra Lirac i Rhône er et superkøb. Det er en mellemfyldig til fyldig vin med lækker frugt og en virkelig flot, intens og blød, blød smag. Her er substans, glycerin og flotte, bløde tanniner i en vin, der i den grad er velsmagende og harmonisk. Flot, flot vin til prisen. Drik den nu eller gem den 3-5 år. Den scorer 90/100 pts. og prisen er kun kr. 99,00 for denne “mini-chateauneuf”. Den forhandles af Vigneron Wine Company. Hvis denne vin er et udtryk for kvaliteten af Rhône i årgang 2005 glæder jeg mig allerede til VinForums test af Chateauneuf-du-Pape 2004 og 2005 den 12. oktober!
Fra Rhône bevæger vi os over til den anden side af Atlanten, hvor ugens anden 5-stjernede vin er fra. Den er fra Mendocino i Californien. Mendocino County klinger måske ikke ligeså velkendt som Napa Valley eller Sonoma Valley, der ligger lige syd for Mendocino. Ikke desto mindre fremstilles der her fremragende vine og Mendocino skiller sig ud ved at være førende indenfor økologisk og biodynamisk dyrkede druer. Der er samtidig fin adgang for de kølende briser fra Stillehavet, der har en positiv indflydelse på kvaliteten.
Mendocino kan datere sin vindyrkning tilbage til efter guldfeberen i 1850’erne. De mange immigranter, der ikke fandt guld, gik tilbage til det, de kendte til – nemlig landbruget. Og især italienerne kastede sig over vindyrkning. Da Mendocino ligger længere væk fra det betydende marked i San Francisco solgtes vinen i starten lokalt og forblev ukendt. I forbudstiden stoppede vindyrkningen næsten totalt i Mendocino men i 1970’erne og 80’erne voksede vinproduktionen voldsomt både her og i resten af Californien.
I dag har den “økologiske forkæmper” Paul Dolan slået sig ned her med firmaet Mendocino Wines. Herfra stammer Zig Zag Zin 2004, der, som navnet antyder, er fremstillet på Zinfandel. Det er en mellemfyldig til fyldig vin med moden frugt og en intens og lækker blød smag. Her er stor kraft men både frugten og blødheden dæmper det kraftfulde, så resultatet er harmonisk. Den slutter med en lækker blødhed og en pikant sødme. Flot! Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 110,00. Find en forhandler på www.wine.dk.
Læg i øvrigt også mærke til Paul Dolan Cabernet Sauvignon 2005 fra Mendocino – også en fremrangende vin men lidt dyrere.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() – Letizia |
Italien | 2005 | 86 | 59,75 v/12 |
![]() de Sixte – Alain Jaume |
Frankrig Rhône |
2005 | 90 | 99,00 |
![]() du Rhône – Le Clos du Caillou |
Frankrig Rhône |
2005 | 87 | 99,75 |
![]() Zag Zin – Mendocino Wine Company |
USA | 2004 | 89 | 110,00 |
![]() – Santa Ema |
Chile | 2003 | 89 | 149,95 v/12 |
![]() Sauvignon – Paul Dolan |
USA | 2005 | 90 | 145,00 |