• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Parker tager ikke til en primeur smagning i Bordeaux

21. marts 2003

Den amerikanske vinskribent Robert Parker har aflyst sin rejse til Bordeaux, hvor han skulle have smagt Bordeaux 2002 sammen med alverdens andre vinjournalister. Årsagen til afbudet er invasionen i Irak. Det skriver Decanter.com. Han vil komme til Bordeaux senere på året, når situationen er mere rolig. Hans afbud kan få stor betydning for producenterne i Bordeaux. Parkers bedømmelser betyder meget i hele en primeur systemet. Mange slotte fastsætter prisen på deres primeur-vine efter den rating, Parker har givet dem – en høj score giver således mulighed for en høj pris.

I år må vinproducenterne således selv finde en fornuftig pris. Og kombineret med truslen om boycot, en lav dollar og måske ikke den allerbedste årgang, kan det betyde meget favorable priser. Vi må vente og se…

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine