16. april 2004

Der er udbrudt en åben strid mellem den amerikanske vinskribent Robert Parker og hans engelske kollega Jancis Robinson. Striden går på smagebedømmelsen af Chateau Pavie 2003, som begge har smagt under primeur smagningen i marts måned i Bordeaux.

Robinson har kaldt vinen for “latterlig” og skriver: “Fuldstændig uappetitlige overmodne aromaer. Hvorfor? Portvinssød. Portvin er bedst fra Douro ikke St. Emilion. Latterlig vin, som minder mere om en late-harvest Zinfandel end en rød Bordeaux med dens uappetitlige grønne noter”. Vinen får 12/20 pts.

Dette har fået Parker til at fare i blækhuset. Parker der ellers normalt ikke offentliggør nogle bedømmelser før de står i The Wine Advocate. Parker kritiserer Robinson for ikke at være upartisk. Han skriver, at for ham smager vinen slet ikke som beskrevet af Jancis og at kommentarerne mere skal ses som et angreb på Gerard Perse (ejeren af Pavie), som mange i Bordeaux ikke kan udstå.

Jancis Robinson forsvarer sig med at vinen er smagt blindt, men Parker replicerer, at Pavie som den eneste St. Emilion kommer i en særlig flaskeform, som er nem at spotte og at Robinson derfor må have vidst at der var tale om Pavie.

Parkers forsvar for Pavie skyldes sikkert, at han har bedømt vinen højt, hvilket i øvrigt Decanter, Wine Spectator og La Revue de Vin de France også har gjort.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine