15. januar 2003

VinForum VinAuktion – Danmarks største handelsplads for vin på Internettet – fortsatte væksten i 2002, hvor omsætningen steg med 24% til 5,3 mio. kr.

Danske vinelskere handler vin som aldrig før. Og det foregår via online auktioner hos VinForum VinAuktion, der er ved at overtage førstepladsen for vinauktioner i Danmark – også sammenlignet med auktionshuse som Bruun Rasmussen.

“Vi har siden starten i 1999 haft en jævn vækst målt på alle vores nøgletal. Der er nu over 4.000 tilmeldte brugere på auktionen og de handlede altså vin for 5,3 mio. kr. i 2002”, fortæller VinForum’s grundlægger Jan P. Olsen og fortsætter: “Det er de dyre auktionsvine fra især Bordeaux, der handles. Det højeste beløb var således 6 fl. Petrus 1998, som gik for 59.000 kr. – i øvrigt den vin Peter Brixtofte var med til at gøre Danmarkskendt!”

Brugerbetaling

VinForum VinAuktion indførte gebyrer og brugerbetaling i 2001 og det er blevet godt modtaget af brugerne. Jan P. Olsen fortsætter:

“Vi var lidt spændte, da vi indførte gebyrerne. Man siger jo, at folk ikke vil betale for services på Internettet. Men det er gået over al forventning. Sålænge det har en værdi for brugerne, vil de også gerne betale. Og vi er jo stadig betydeligt billigere end traditionelle auktionshuse.”

For at holde væksten er nye tiltag planlagt. VinForum åbner bl.a. op for mere traditionelle auktioner, hvor VinForum optræder som auktionshus og hvor vinen indleveres til VinForum. Selve auktionen vil dog stadig foregå online.

“Vores omkostninger er væsentligt lavere end et traditionelt auktionshus – bl.a. har vi jo ingen dyr adresse i centrum af København. Og det vil vi forsøge at udnytte til at tage yderligere markedsandele. Vi vil være både bedst og billigst på vinauktioner”, siger Jan P. Olsen og slutter: “Og hvem siger at det kun er dyre Cru-vine, der kan sælges på auktion? Jeg er overbevist om at vores kunder også gerne vil købe gode hverdagsvine via systemet, hvis priserne er rigtige, og så er markedet jo lige pludseligt meget stort!”

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine