17. september 2004

Robert Mondavi Corporation tager nu endnu et drastisk skridt oven på den seneste tids familiefejde. Mondavi Corporation vil fremover koncentrere sig om “lifestyle” segmentet og derfor er alle de store luksus vinmærker – det der har gjort firmaet kendt og respekteret – sat til salg. På salgslisten er bl.a. Robert Mondavi Winery og dets vinmarker, firmaets 50% andel af Opus One, Ornellaia, Luce della Vite og Vina Sena; Byron Winery og vinmarker; og Arrowood Winery og vinmarker.

I stedet vil Mondavi fokusere på et lavere prissegment med mærker som Woodbridge, La Famiglia og Robert Mondavi Private Selection.

Samtidig med denne oplysning blev det også offentliggjort at Michael Mondavi fuldstændig forlader firmaet for at forfølge egne interesser. Det spekuleres i om Michael måske køber den kendte Oakville vingård, men mange mener det er for stor en økonomisk mundfuld og at vinfirmaer som Kendall-Jackson eller Gallo er mere oplagte købere.

Det regnes for sikkert, at Rothschild-familien vil købe de sidste 50% af Opus One, så de opnår 100% ejerskab.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine