Flere slotte i Bordeaux melder nu ud med deres priser for årgang 2000 eller deres forventninger til dem, skriver Decanter.com. Château Gazin i Pomerol fastholder den samme pris som sidste år på FF 260 og også Château Haut-Marbuzet i St.-Estephe fastholder prisen fra sidste år på FF 100 pr. flaske. Château Gazin er dog allerede temmelig dyr, så man skal måske ikke lægge så meget i den udmelding.
Også Pichon Longueville Lalande og Rauzan-Ségla – begge 2. Cru – melder ud, at det nok er rimeligt med begrænsede prisstigninger op til ca. 10%, for at kunderne skal genvinde tilliden til Bordeaux vine. Rauzan-Ségla forventer en pris på ca. FF 170 mens Pichon kigger på en pris omkring FF 210 pr. flaske.