Slottene i Bordeaux, der høster druer manuelt, er kommet i vanskeligheder, da vinplukkerne ikke har meldt sig endnu til årets høst. Det skriver Decanter.com. Der skal bruges ca. 33.000 personer, men indtil nu har kun en brøkdel meldt sig. Traditionelt er der mange portugisere og spaniere blandt vinplukkerne, men efter mange af slottene ikke længere tilbyder kost og logi og betalingen også er faldet, bliver de hellere hjemme.
Høsten ser ud til at blive senere end i år 2000. Det skyldes især at solen har været en del fraværende, selvom temperaturen har været høj nok. Høsten forventes i gang omkring den 10. september for de hvide druer og ca. 14 dage senere for de røde – hvis vejret holder!