Det er lykkedes mig at udvælge en række rigtigt gode vine i denne uge. Af de 8 i testen (1 havde prop) har 7 vine fået 4 stjerner og en enkelt har opnået de maksimale 5 stjerner. Så der er over hele linien tale om god vin til pengene.
Og der er lidt for enhver smag. Er man til en frisk chardonnay uden trælagring kan det lade sig gøre eller man kan vælge en smørcremet chardonnay, hvis man hellere ønsker det. På rødvinssiden går spektret fra en rigtig god grillvin (5 stjerner) til en rund 50’er eller man kan få en super oplevelse med en kraftig sag fra Ribera del Duero i Spanien. Så der er nok at vælge i mellem – og som sagt de er alle gode køb!
Det bedste køb er dog føromtalte grillvin, Rutini Trumpeter Malbec-Syrah 2004. Den er mellemfyldig med god frugt og en dejlig blød og let krydret smag. Her er en lidt mintet smag, der gør vinen frisk og hjælper til at holde balancen. Den slutter pænt langt med stor blødhed og velsmag. Dejlig vin – flot til prisen. Den scorer 86/100 pts. og prisen er kr. 49,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() Chardonnay – Casa Miriam |
Argentina | 2005 | 85 | 49,75 |
![]() Carbonare Soave Classico – Suavia |
Italien | 2004 | 88 | 112,00 |
![]() Reserva Chardonnay – Errazuriz |
Chile | 2003 | 88 | 99,75 |
![]() Malbec-Syrah – Rutini |
Argentina | 2004 | 86 | 49,95 v/12 |
![]() Clape – Chateau Camplazens |
Frankrig | 2003 | 86 | 67,00 |
![]() – Turkey Flat |
Australien | 2004 | 88 | 89,00 |
![]() – Cune |
Spanien Rioja |
2003 | 86 | 69,95 v/12 |
![]() – Arzuaga |
Spanien | 2003 | 89 | 139,00 |