11. oktober 2008

I denne uge fortsætter vi temaet om Malbec fra Argentina med de dyre vine til over 100 kr. Også i denne uge er der en flaske, der har prop, så vi ender på 7 vine. Men det er nu hårdt at hælde en vin til 250 kr. i vasken…

Som i sidste uge er der tale om rigtigt gode vine og til fornuftige priser, når kvaliteten tages i betragtning. Der er ingen tvivl om, at argentinsk Malbec har en stor fremtid for sig, når vi taler de dyre kvalitetsvine. Og især nu hvor det lader til, at man er begyndt at neddosere brugen af nye fade og især de lidt “sødligere” amerikanske fade. I stedet får vinene kortere tid på fransk eg og det giver en meget bedre balance i vinene.

Når vi taler Malbec fra Argentina kan vi ikke komme uden om producenten Nicolas Catena. Han har formået at udvikle Malbec-druen til vin i verdensklasse. Som et slags tillæg kan du læse vores artikel om Catena og Malbec.

Det er da også Catena der ryger til tops i dag med to 5-stjernede vine. Den ene er den “almindelige” Catena Malbec 2002. Den er mellemfyldig med god frugt og en flot balanceret smag, der har fine tanniner og en god, lidt rank struktur. På trods af alderen (6 år) virker vinen på ingen måde træt – den er på toppen nu, men kan holde nogle år endnu. Den viser flot, at Malbec også er i stand til at lagre. Dejlig moden Malbec. Den scorer 91/100 pts. og prisen er kr. 129,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.

Den anden er testens bedste vin. Det er Catena Alta Malbec 2004. Det er en mellemfyldig til fyldig vin med flot frugt og en intens men flot balanceret smag. Her er meget flotte, bløde tanniner men også lidt kant og rankhed, der skaber harmoni i vinen. Fadlagringen bemærkes kun i baggrunden. Meget flot vin og sikkert holdbar i mange år! Jeg har for nyligt givet vinen 92/100 pts., men i denne blindtest blev den opgraderet en smule til fortjente 93/100 pts. Prisen er faktisk også sat ned i mellemtiden, så den nu koster kr. 249,95 v/6 fl. hos Philipson Wine. Er du normalt skeptisk overfor oversøiske vine skal du prøve denne. Så bliver du sikker omvendt!

Navn Region Årgang Score Pris
Malbec
– Catena
Argentina 2002 91 129,95
v/12
Malbec
– Weinert
Argentina 2004 88 105,00
Malbec
Alta – Catena
Argentina 2004 93 249,95
v/6
Piedra
Negra Malbec – Lurton
Argentina 2002 89 149,95
(tilbud)
Malbec
Adrianna Lot 3 – Catena
Argentina 2004 92 299,95
v/6
Malbec
Uxmal Lote 4 – Catena
Argentina 2002 90 299,95
v/6
Malbec
– Val de Flores
Argentina 2004 92 350,00
v/12

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine