30. juli 2008

Netop hjemvendt fra ferie holder vi os til lidt sommervine, hvor der både er tørstslukkende hvide vine og gode rødvine til grillen.

Vinene er, på nær en enkelt, alle på den billige side af 100 kr. og to af dem giver særdeles meget for pengene.

Den ene er Philipson Wine’s specialcuvée fra den sydfranske vinproducent Gerard Bertrand. Der er tale om Gerard Bertrand Cuvée Philipson 2005. Det er en mellemfyldig vin med fin frugt og en god krydret smag. Vinen har gode bløde tanniner og der anes endda et lidt mineralsk præg. Den scorer 87/100 pts. og til prisen på kr. 69,95 v/12 fl. er den et rigtigt godt køb. Den fås hos Philipson Wine.

Den anden er amerikansk fra Mendocino i Californien. Der er tale om Mendocino Wine Co. Zig Zag Zin 2005 og som navnet antyder, er vinen lavet på Zinfandel-druen. Det er en mellemfyldig vin med god frugt og en intens smag, der er let krydret men også meget harmonisk. Selv om der er kraft i vinen er balancen i orden og smagen er gennemført god. Slutningen er blød og let krydret. God vin og god valuta for pengene. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 110,00. Find en forhandler på www.wine.dk.

Begge vine er glimrende grill-vine, der både går godt sammen med det meste oksekød, men også vil kunne klare en grillpølse eller spareribs.

Navn Region Årgang Score Pris
Cuvée
Philipson CdR Blanc – E. Guigal
Frankrig
Rhône
2006 86 69,95
v/12
Irsai
Olivér – Nyakas
Ungarn 2007 84 60,00
Cotes
du Luberon Blanc – Chateau Val Joanis
Frankrig
Rhône
2006 85 88,00
Cuvée
Philipson – Gerard Bertrand
Frankrig 2005 87 69,95
v/12
Centopietre
– Petrelli
Italien 2005 84 88,00
Sycamore
Zinfandel – Gallo
USA 2006 85 79,95
Zig
Zag Zin – Mendocino Wine Co.
USA 2005 89 110,00

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine