16. november 2001

Paul Jaboulet Ainé fra det nordlige Rhône har skabt verdens måske største smagerum. Rummet er skabt i nogle kæmpe grotter i Crozes-Hermitage. Grotterne blev anvendt af huleboere for tusinder af år siden og blev under 2. verdenskrig anvendt til reparation af flymotorer. Men nu er det vinen, der er i centrum. Jaboulet anvender bl.a. grotterne til lager, da forholdene for vinopbevaring er helt perfekte.

Indgangen til grotten består af nogle kæmpe dører og indenfor er der en fantastisk atmosfære. Det har kostet knap 20 mill. kr. at indrette grotten, der holder en temperatur på 11 grader med en 85% fugtighed.

Man har mulighed for at besøge grotten, hvis man melder sin ankomst på forhånd. Selve smagerummet er adskilt af glasdøre, så man ikke skal stå og fryse. Det er bl.a. muligt at smage tre vine for 50 kr. eller 5 vine for 75 kr. En smagning med 9 vine, hvor Jaboulets La Chapelle bl.a. indgår koster 150 kr.

http://www.jaboulet.com

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine