1. oktober 2007

Uge 40 er jo alkoholuge, hvor sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, hvor meget vi må drikke. I år går kampagnen ikke så meget på de 14/21 genstande om ugen men på, at det er usundt at fyre det hele af på 2-3 dage. Vi må således ikke drikke mere end 5 genstande på én aften. Det lyder jo meget fornuftigt og det er jo også sjovere at nyde vin hver dag, frem for kun at drikke i weekenden.

Ugens bedømte vine er netop vine, der kan nydes i hverdagen, idet prisniveauet er fra 45 til 100 kr. Og mens de dyrere vine i testen skuffer lidt, er der flere i den lave ende, der giver valuta for pengene.

En enkelt får fortjent 5 stjerner. Det er il Conte Montepulciano d’Abruzzo 2005. Normalt er jeg ikke så begejstret for Montepulciano-druen, der ofte giver nogle lidt spidse og uinteressante vine. Men denne er anderledes! Det er en mellemfyldig vin med god frugt og pæn smag, der har frugten som det dominerende, iblandet lidt tannin og en pæn harmoni. Slutningen er pæn lang og her dukker en smule fadsødme op, der er vældigt pænt integreret. Alt i alt får man en glimrende vin til en absolut gunstig pris. Den er velegnet til pasta og pizza, men kan også sagtens klare bedre kødretter. Den scorer 86/100 pts. og prisen er kr. 49,75 v/12 fl. hos Vintjeneren.

I næste uge ser vi nærmere på et af danskernes favoritområder, Chateauneuf-du-Pape, i de to store årgange 2004 og 2005.

Navn Region Årgang Score Pris
Colle
dei Venti Pecorino – Caldora
Italien 2006 85 79,95
v/12
Chardonnay
– Huarpe
Argentina 2006 84 80,00
v/12
Chardonnay
– Amani
Sydafrika 2003 87 90,00
Cabernet
Sauvignon – La Minga
Chile 2005 85 45,00
Montepulciano
d’Abruzzo – il Conte
Italien 2005 86 49,75
v/12
Centopietre
– Petrelli
Italien 2004 86 88,00
Les
Sablieres – Domaine des Escaravailles
Frankrig
Rhône
2006 85 59,95
Merlot
– Amani
Sydafrika 2003 85 100,00

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine