25. maj 2007

9 vine var gjort klar til test, men igen var der vin, der måtte udgå på grund af fejl. Den ene havde prop og den anden virkede oxideret og træt, så den heller ikke indgår i ugens bedømmelser. Derfor har vi kun et lille felt tilbage på 7 vine, hvoraf de tre er hvidvine.

Blandt andet den glimrende Kahurangi Sauvignon Blanc 2005. Den er mellemfyldig med god frugt og en dejlig, let sprød og frisk smag, der har en super balance. Syren er bestemt til stede, men den er ikke overdreven – kun dejlig frisk i det. Slutningen er dejlig lang og efterlader et flot indtryk af en harmonisk vin med skøn frugt frugt og friskhed. Den scorer 88/100 pts. og prisen er 109,95 v/12 fl. hos Wine Group.

Men ugens topvin er italiener. Det er Podere La Berne Vino Nobile di Montepulciano 2003 i Toscana. Vino Nobile er en af Italiens mest berømte og historiske vine, der dog ikke altid lever op til renommé’et. Men det gør denne vin dog – en flot repræsentant for både Vino Nobile og sangiovese-druen. Det er en mellemfyldig vin med lækker frugt og en fantastisk flot og velbalanceret smag, der har fine modne tanniner og en let ristet og krydret smag. Det hele er enormt godt afstemt og så gør det jo ikke noget, at vinen bare smager hamrende godt! Den scorer 90/100 pts. og prisen er kr. 112,00 hos Fiasco-Vine.dk.

Navn Region Årgang Score Pris
Sauvignon
Blanc – Kahurangi
New
Zealand
2005 88 109,95
v/12
Chardonnay
de Pennautier – Vignobles Lorgeril
Frankrig 2006 85 59,00
Gewürztraminer
– Agathe Bursin
Frankrig
Alsace
2005 87 119,00
Beaujolais
Villages Combe aux Jacques – Louis Jadot
Frankrig 2005 85 80,00
Shiraz
Cabernet Sauvignon – Eagle Crest
Australien 2006 84 59,95
Vino
Nobile di Montepulciano – La Berne
Italien
Toscana
2003 90 112,00
Primitivo
di Manduria Old Vines – San Marzano
Italien 2004 88 149,95
v/12

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine