Det er snart nogle uger siden, at en vin opnåede 5 stjerner i vintesten. Det er jo ikke det samme som, at der ikke er gode vine i vintesten – for det er der – men et udtryk for, at prisen altså også følger med op på vinene. For at få 5 stjerner skal forholdet mellem kvalitet og pris jo være enestående.
Så vi må “nøjes” med meget gode køb med 4 stjerner og dem er der til gengæld flere af i denne uge.
Den bedste vin er fra Toscana i Italien. Det er Dei Vino Nobile di Montepulciano Riserva 2003, som er en mellemfyldig vin med flot frugt og en intens og kraftig smag, hvor der er store, kraftige tanniner men også en flot koncentreret blødhed. Vinen har virkelig substans og er godt skruet sammen med både power og finesse. Den slutter langt og intenst og efterlader et flot indtryk. Den scorer 91/100 pts. og prisen er kr. 265,00. Find en forhandler på www.wine.dk.
I en lidt lavere prisklasse finder vi et andet godt køb fra Bordeaux. Det er sjældent, at Bordeaux kan betegnes som gode køb, da priserne som regel er ret høje, men her er vin, hvor både kvalitet og pris følges ad. Det er Chateau Pierrail Bordeaux Superieur 2004. Slottet er beliggende sydøst fra St. Emilion og som vinene fra dette område er merlot-druen den dominerende i Chateau Pierrail. Det er en mellemfyldig vin med god frugt og en flot, rank smag, der har gode faste men bløde tanniner. Her er en god intensitet i en flot balance, der er sjælden i en Bordeaux i denne prisklasse. Den slutter pænt langt med en intens finish. Den scorer 87/100 pts. og prisen er kr. 99,75 hos H.J. Hansen Vin.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() d’Alsace – Josmeyer |
Frankrig Alsace |
2005 | 86 | 69,00 |
![]() Blanc Reserve – Botalcura |
Chile | 2006 | 86 | 79,00 |
![]() – Clay Station |
USA | 2005 | 86 | 99,75 v/12 |
![]() Syrah – Domaine Astruc |
Frankrig | 2006 | 85 | 59,95 v/12 |
![]() – Petrelli |
Italien | 2005 | 86 | 88,00 |
![]() – San Marzano |
Italien | 2005 | 85 | 88,00 |
![]() Superieur – Chateau Pierrail |
Frankrig Bordeaux |
2004 | 87 | 99,75 |
![]() Nobile di Montepulciano Riserva – Dei |
Italien Toscana |
2003 | 91 | 265,00 |